Velkommen til min Webbutik |
Ophørsudsalg. Fra 1. maj 2023 giver jeg cirka 35% rabat på alle stoffer, så meterprisen for de fleste er nu kr. 80,-. Tilbehør er også nedsat. Alle bøger og mønstre er også til nedsatte priser. Jeg forventer at lukke min hjemmeside efter sommerferien, da jeg gerne vil på pension. Velkommen til min webbutik, der har et meget stort udvalg i stoffer til Dear Jane-quilten og andre gammeldags quilts. En del ruller har jeg markeret med "kun 1 rulle tilbage". Under stoffer har jeg altid mange forskellige reproduktionsstoffer, dvs. patchworkstoffer, som er genoptrykt efter gamle stoffer, helt tilbage fra ca. 1775 og frem til 1930. De er sorteret i forskellige serier og producenter. Desuden er der lidt andre stoffer, som passer til. På Dear Jane-siden er der specielt gode stoffer m.m. til Dear Jane-quilten - læs mere på siden. Her kan du også se mine færdige blokke til min Dear Jane nummer 2. Er du i gang med at sy Dear Jane, når jeg lukker hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte mig per mail eller telefon, hvis du mangler stoffer. Jeg vil sikkert have stoffer et godt stykke tid endnu. På siden Nyheder kommer der ikke noget nyt, da jeg er stoppet med at få nye varer hjem. Jeg er ligeledes stoppet med at holde kurser. Under bøger, japanske bøger og på bladsiden finder du spændende bøger og blade om både gamle og nye quilts, og på EDB-siden finder du en masse programmer mm til computeren, alle selvfølgelig med patchwork. Desuden har jeg stadig nogle få broderimønstre til korssting - alle med broderede patchworkblokke. Og så er der mønstre til såvel store som små ting - også til jul - på mønstersiderne, foruden blandet tilbehør til syningen på siden med tilbehør. Velkommen og rigtig god fornøjelse! Bestilling:Ønsker du at købe noget fra min hjemmeside, sender du mig en e-mail eller ringer til mig. Angiv bestillings- eller stofnummer og meget gerne stofserie, og om du ønsker små eller store stofstykker. Så sender jeg det til dig så hurtigt som muligt, vedlagt en faktura til betaling i løbet af en uge efter modtagelsen. Du er også altid velkommen til at aftale afhentning, hvis du bor i nærheden. Bemærk venligst at jeg nu kun sælger i Danmark. Bestillinger over kr. 400,- incl. forsendelsesomkostninger bedes venligst betalt forud. Her bestiller du de ønskede ting, hvorefter jeg oplyser dig om fakturabeløbet, som du så betaler per netbank. Når jeg har modtaget betalingen, sender jeg dig varerne i pakke med det samme. Du er også velkommen til at afhente varer efter aftale. Der er selvfølgelig returret på alle stoffer, dog ikke hvis de er klippet efter dit ønske i specielle mål. Mønstre, bøger, blade og EDB tages ikke retur, med mindre der er fejl i. Der tages altid forbehold for udsolgte varer. Omkostninger for brevforsendelser er efter postvæsenets takster + ca. kr. 5,-, hvis det kan være i en boblekuvert. Pakker sendes gerne med dao, hvis jeg får kundens mobiltelefonnummer og e-mail - pris fra ca. kr. 40,-, selvfølgelig efter pakkestørrelse. EDB-programmer og større mængder stoffer og bøger sendes altid som pakke. Alle priser er incl. moms.
Denne side er sidst opdateret den: 12. juni 2023. |